Ædelsten
Der findes adskillige typer af ædelsten og en stor del af dem bruges til smykkefremstilling. Når man vurderer en ædelsten kigger man især på fem egenskaber: farve, størrelse, hårdhed, klarhed og slibning. Hårdheden en afgørende faktor for stenens værdi og anvendelighedFarve
Ædelstenens farve er dens mest karakteristiske egenskab og netop farven er afgørende, når gemmologer fastsætter ædelstens værdi. Man studerer farveskiftninger, tonedybde og intensitet. I denne forbindelse er det måske værd at nævne, at når lysets stråler lukkes igennem et objekt så opfattes det som ufarvet. Hvis alt lys i stedet absorberes, opfatter vi objektet som sort.Farveskiftning
De mest værdifulde ædelsten har en tendens at udover grundfarven også trække hen imod en anden farve. For at bruge safiren som eksempel så strækker dens farver sig fra rosa til lila-rosa og rubinen strækker sig fra orange-rød til lilla-röd.Tone
En ædelstens tone beskriver dybet i farven og man graderer dybden på en skala fra ufarvet til sort. Skalaen der bruges plejer at beskrives som lys, middellys, middel, middelmørk og mørk. De mest eftersøgte ædelsten ligger normalt i kategorien middellys til middelmørk.Mætning
En mættet ædelsten er fri fra brune og grå farveskiftninger. Færre skiftninger, eller med andre ord en mere ”klar” farve, betyder højere værdi.Størrelse
Caraten på en ædelsten er ikke nædvændigvis et mål på dens værdi. Afhængig af hvilken slags de tilhører, har ædelsten forskellig densitet. Det kan betyde at to sten, der er lige store, har forskellig vægt. Således er en 1-carats rubin mindre end en 1-carats diamant.Hårdhed
En stens hårdhed defineres ud fra Mohs skalaen Moh). Moh er en praktisk skala som har betydning for stenens anvendelse. Grad 1 er blødest og grad 10 betegner de hårdeste materialer. Tabellen beskriver hårdheden målt i Moh for de mest almindelige ædelsten.Ædelsten
Hårdhet (Moh)
Turkis
5-6
Opal
5½-6½
Månesten
6-6½
Jade
6½-7
Peridot
6½-7
Ametyst
7
Citrin
7
Turmalin
7-7½
Akvamarin
7½-8
Smaragd
7½-8
Topas
8
Rubin
9
Safir
9
Diamant
10
Klarhed
Næsten alle ædelsten har indeslutninger af en art. Helt rene ædelsten er meget sjældne og derfor særdeles dyrebare. Der findes dog et stort udbud af ædelsten med spor af andre mineraler, der i sig selv hæver stenens værdi. Derfor kan man ikke entydigt sige hvordan stenens klarhed påvirker dens værdi.Slibning
Til forskel fra diamanter, findes der ikke en vedtaget standard for bedømmelsen af ædelstens slibninger. I stedet kigger man på hvor godt slibningen er tilpasset stenens forudsætninger så som indeslutninger og farve. En god slibning viser god symmetri og gode proportioner i forhold til farve og indeslutninger. Sjældne ædelsten slibes nogle gange for at fremhæve deres størrelse frem for deres brillance.Bearbejdning
Næsten alle ædelsten er blevet bearbejdede og forbedret. Ædelsten, der ikke har gennemgået denne proces, men som alligevel har fine egenskaber, er meget sjældne og dyrebare. Upolerede ædelsten er normalt knap så smukke. Næsten alle ædelsten som bruges i smykkefremstilling er blevet varmebehandlet. Varmen kompletterer og afslutter de processer som naturen har iværksat. Branchen accepterer denne form for forbedringer som en naturlig forbedring af ædelstenen.Sådan plejer du dine ædelsten
Rengør dit ædelstenssmykke ved at bruge en blanding af vand og et skånsomt opvaskemiddel. Lad smykket ligge i vandbadet i ca. 20 minutter, børst det derefter rent med en blød tandbørste. Det er meget vigtigt at tandbørsten er blød. Ultralydsvask anbefales normalt ikke til ædelsten. Rubiner og safirer klarer normalt ultralydsvask, men andre sten er mere følsomme. Opaler og smaragder må for eksempel aldrig rengøres med ultralyd.
Gå til smykke






